Revisorstillinger.dk

Find ledige Revisorstillinger.

Revisor

Revisor på Sydsjælland

For revisionsfirmaet KvalitetsRevision P/S søger vi en professionel og kvalitetsbevidst revisor. Dine hovedopgaver bliver rådgivning og ansvar for hele revisionsprocessen hos små og mellemstore privatejede virksomheder. Du får et selvstændigt ansvar, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag og tager ansvar for planlægning af opgaver, samt at deadlines overholdes. For den rette kandidat vil der på sigt være mulighed for at indgå i ejerkredsen.


Organisationen

KvalitetsRevision P/S er et revisionsfirma med en vækststrategi og staben udvides løbende.

Organisationen er præget af en stærk virksomhedskultur med stor fokus på højt fagligt niveau med engagerede kollegaer, samt et stærkt værdisæt som Kvalitet, Nærvær, Værdiskabelse, Tryghed og Sikkerhed.

Stillingen

KvalitetsRevision P/S har en bred kundeportefølje, der primært omfatter små og mellemstore ejerdrevne virksomheder i hele landet.

Du vil i dagligdagen sidde på kontoret i Næstved sammen med 9 dygtige kolleger, hvor du primært vil arbejde med følgende opgaver og ansvar:

  • Ansvarlig for egen kundeportefølje og hele revisionsprocessen fra planlægning til endelig rapportering
  • Revision i årets løb og ved status, herunder vurdering og gennemgang af forretningsgange og kontrol af disse
  • Regnskabsassistance, samt udarbejdelse af regnskaber, års- og perioderegnskaber og skatteopgørelser